Anbefalet: Mest for piger

10.01.19
Børnebibliotekaren foreslår bøger til teenagepiger

Bøger om veninder, hemmeligheder og kærester - eller manglen på samme - er et stort hit blandt mange piger.
Jeg har her samlet tre bøger, der kommer helt ind i hovedet på teenagere og de, der snart bliver det.

Af Charlotte Holm Juul, børnebibliotekar ved Roskilde Bibliotekerne

Usynlige Emma af Terri Libenson

Emma er sådan én, ingen lægger mærke til. Hun siger aldrig noget, og hendes sidekammerater i skolen taler hen over hende, som om hun ikke er der.
Den eneste, der faktisk kender hende og ved, hvordan hun har det, er hendes bedste veninde Bella.

Altså lige ind til den dag, Emma skriver et kærestebrev til Tom og taber det på vej ind i klassen. Så ved alle pludselig, hvem Emma er.
En sjov og følsom grafisk roman, der skifter mellem tekst, billeder og tegneserie. Fra 11-14 år.

Roomies - Første skoledag fra helvede af Karen Vad Bruun

Sally skal begynde på kostskole. Hendes mor er rejst, og faren har fået job på den anden side af jorden.
Sally nægter at snakke med sin far og forlade veninden Mia.
Men det hjælper intet, og pludselig befinder hun sig på Fyn med tre roomies, mærkelige traditioner, fællesbad og morgenvækning.

Heldigvis viser det hele sig at være bedre end frygtet, og så er der også den mystiske dreng, som Sally bliver ved med at støde ind i.
Første del af en fremragende serie på foreløbig fem bøger. Fra 10-13 år.

Star Girl - Koncert eller kirsebær af Nicole Boyle Rødtnes

Nanna og Luna er bedste veninder. Nanna har en stor hemmelighed, som hun ikke har fortalt nogen.
Hun er i virkeligheden ikke bare en helt almindelig pige, hun er sangeren og kæmpestjernen Star Girl.

Gemt bag en maske er det lykkes hende ikke at blive opdaget, men hvad gør hun, når nu hun skal optræde til ”Teen Galla” samme dag, som Luna holder fødselsdagsfest?
En letlæst serie på fire bøger for dem, der elsker glimmer og stjernestøv. Fra 9-11 år.

Materialer
Terri Libenson: Usynlige Emma
Reservér
  • Tegneserie

Usynlige Emma

Af Terri Libenson (2017)
Læs mere
Karen Vad Bruun: Første skoledag fra helvede
Reservér
  • Bog

Første skoledag fra helvede

Af Karen Vad Bruun (2016)
Læs mere
Nicole Boyle Rødtnes: Star Girl - koncert eller kirsebær
Reservér
  • Bog

Star Girl - koncert eller kirsebær

Af Nicole Boyle Rødtnes (2017)
Læs mere